Aquakids

Svømmeudstyr til børn

Komplet liste over alle de ting, du kan få, som man kan have med i vandet og gør oplevelsen sjovere eller nemmere.

Hvorfor købe svømmeudstyr?

Man kan godt være sådan en stivstikker, der siger "jamen hvorfor? Børn skal lære at have det sjovt i vand uden noget udstyr.". Og det er jo også en holdning at have. Men så deler vi bare ikke holdning. Dels kan meget udstyr gøre det meget sjovere for barnet at lære at svømme eller opholde sig i vand. Og dels kan udstyret hjælpe dit barn til at overvinde sin vandskræk og lære at svømme. Helt konkret kan jeg fortælle at mit barn lærte at svømme ved at få en dykkermaske på. Så skulle han ikke bekymre sig om at få vand i næsen, som fyldte ekstremt meget i hans hoved. Han havde masken på et par dage, så smed han den til fordel for almindelige dykkerbriller og som du kan se på billedet her, så dykker han i dag fint uden briller, hvis han ikke har fået dem med.

Der udover kan vandlegetøj jo gøre, at barnet bruger mere tid i vandet. Hvadenten det er ved stranden eller i en swimmingpool.

Nåe.... tilbage på sporet. Hvad findes der så af svømmeudstyr til børn?

Badebleer

De seneste år er der stillet øgede krav til badebleer eller svømmebleer om du vil. De fleste danske svømmehaller forventer nu, at badebleen er af neopren og der er britiske Splash About blevet virkeligt populære.

Badering

Her starter mange børn. I dag fåes en badering også med en slags holder i, så den kan holde babyer i den. De kaldes også for en "swimtrainer".

Baderinge er primært brugt i swimmingpools til sjov og ikke som et svømmeredskab. Men så fandt nogen på at sætte "bukser" i en badering, så de kunne bruges til babyer. Babyen skal stadig holdes under konstant opsyn! Men nu kan man slippe babyen og lade den "svømme rundt selv". Du kan se, hvordan den virker i videoen her.

Svømmevinger

Det har vi vist alle haft på. Enten med luft eller i flamingo.

Svømmebælte

En klassiker, der findes i alle svømmehaller. Nemt at montere, generer ikke for meget, passer alle børn og så er den billig. Hjælper barnet med at holde opdriften. God til nybegyndere.

Svømmevest

Lidt i stil med en redningsvest, men husk: Det er IKKE en redningsvest! Den monteres på samme måde og hjælper barnet med opdrift i stil med et svømmebælte.

En svømmevest giver barnet opdrift og fylder ikke på samme måde om armene, som svømmevinger. Ud over at barnet bliver holdt oppe af vesten, så kan den give barnet noget selvtillid, da det ikke skal frygte at synke ned eller skal kæmpe med at holde sig oppe og kan i stedet koncentrere sig om svømmetag, position m.m.

Svømmebriller

Svømmebriller dækker kun øjnene i modsætning til en dykkermaske, der også dækker næsen. Forskellen er, at svømmebriller er til at svømme i overfladen med og dykkerbriller er til at dykke med.

Er der forskel på svømmebriller? I den grad. En af de primære forskelle for voksne er, hvor nemt det er at stramme brillerne. Børn har svært ved at få stramme svømmebriller på, så derfor kan det være en fordel, at de kan strammes uden at man skal have dem af. En sådan funktion finder du ikke i de billige svømmebriller. Min anbefaling er klart at investere i nogle gode svømmebriller. Ellers kommer man til at bruge alt for lang tid på at stå og tilpasse svømmebriller i stedet for at have dte sjovt i vandet.

Du kan købe svømmebriller til børn her.

Dykkermaske

En dykkermaske – eller dykkerbrillr – dækker både næse og øjne. Man er derfor tvunget til at trække vejret gennem munden evt. gennem en snorkel.

Snorkel

De fåes i meget svingende kvalitet. Jeg anbefaler at købe noget ordentligt og skal I på ferie, så afprøv dem hjemmefra.

Du kan finde snorkelsæt til børn her.

Og læse meget mere om snorkelsæt her.

Fullface-maske

Denne maske er til børn, der hverken kan lide vand i næse eller mund. Den ser sådan lidt spacey ud, men kan gøre dit barn lidt mere trygt, hvis det har store vanskeligheder med vand i munden. Det er dog min opfattelse, at langt, langt de fleste børn godt kan styre at lukke munden under vand, så det er sjældent den er nødvendig.

Swimfin

Det er egentligt bare et svømmebælte, men det er udformet som en hajfinne. Så lidt et svømmebælte, som børn synes er seje / sjove.

Officiel Swimfin side.

Køb Swimfin her.

Svømmefødder

Store fødder der giver megen højere hastighed ved svømmesparket.

Aquaorm

En slange af skum, som kan lægges under brystet, nakken, armen etc. Mere ergonomisk end svømmebrættet – særligt når barnet skal lære rygsvømning.

Køb Aquaorm her.

Floatsuit

En floatsuit tager man på som tøj, men den er lavet af materiale, der gør at den flyder bedre, så den sikrer en meget kraftig opdrift ved barnet.

Håndpadler

Håndpadler sættes på hænderne lidt som en plethandske. Det øger vandmodstanden og gør, at barnet "trækker" mere vand gennem sit svømmetag og dermed får hurtigere fremdrift (men også mere modstand).

Svømmefaldskærm

En svømmefaldskærm spændes efter barnet og giver øget modstand. Det her er til større børn, der allerede kan svømme. Formålet er at gøre dem hurtigere.

Pullboy

En pullboy giver opdrift. Man placerer den mellem benene og holder dem samlet og i ro, så man kan fokusere på armene og deres teknik. De er som regel lavet i skum og de mest populære er fra Tyr og Speedo, hvis du går i svømmeklubberne.

Ørepropper

For meget klorvand i ørerne kan give betændelse. Derfor bruger børn, der opholder sig meget i en pool, ofte ørepropper for at undgå at få for meget vand i ørerne.

Speedo Biofuse er blandt de meget populære ørepropper til svømning.

Spejlæg / Eggflips

En kugle med en plade rundt om. De er oftest i meget klare farver og benyttes til babysvømning. De flyder ovenpå og er beregnet til at fange barnets opmærksomhed.

Næseklemmer

Både børn og voksne hader at få vand i næsen. Men voksne har nemmere ved at forstå, hvorfor og hvornår det opstår og har derfor nemmere ved at undgå det. Næseklemmer fjerner ubehaget ved vand i næsen og gør det nemmere for barnet at koncentrere sig om svømningen. De kan fåes fra omkring 30,-.

Svømmebræt

En skum-plade, som man kan holde ved, lægge under nakken eller under brystet. Særligt god til at øve benspark, så man kan koncentrere sig om sparketeknikken. Findes også i alle svømmehaller.

Dykkerstave – dykkerring

Dykkelegetøj findes i et utal af varianter. Stave og ringe er de mest almindelige. Kast dem ud, de synker til bunds og barnet skal så dykke ned efter én eller flere af dem.

Dykkertunnel

Et sæt af ringe som synker til bunds, som barnet så skal dykke igennem. Nogle er der en snor i, så de hæver sig over bunden, så der er niveauforskel i dykningen. Kan gør det væsentligt mere udfordrende at komme igennem tunnellen.